Mikroforsker - 2.-3. klasse
Undersøgelser er noget af det, der fylder rigtig meget i naturfagsundervisningen. Men hvad hvis din klasse selv skal finde ud af, hvad de skal undersøge, og hvordan de vil gøre det?
Du kan tilmelde din klasse mikroforskerkonkurrencen. Så tilbyder Naturskolerne at støtte op om projektet med et besøg på naturskolerne og et besøg af en naturvejleder på skolen.
Du kan tilmelde din klasse mikroforskerkonkurrencen. Så tilbyder Naturskolerne at støtte op om projektet med et besøg på naturskolerne og et besøg af en naturvejleder på skolen.
Om aktiviteten
Sted:
Raadvad Naturskole, Rude Skov NaturskoleMålgruppe:
2. klasse, 3. klasseFag/læreplan:
Skolefag: Natur/teknologiJ
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D

Varighed:
3 ½ time på naturskolen samt efterfølgende mindst 4 dage på skolen.Mål:
Læringsmål for dagene med naturvejleder:Eleverne kan stille spørgsmål ud fra egne oplevelser
Eleverne kan være med til at vurdere om et spørgsmål kan undersøges
Eleverne kan komme med ideer til, hvordan et spørgsmål kan undersøges
Eleverne kan planlægge en undersøgelse
Eleverne kan evaluere en undersøgelse
Mere om aktiviteten:
Dag 1: Introdag på naturskolen. Oplevelses- og undringsekspedition samt intro til mikroforskermetoden med naturvejleder. På baggrund af ekspeditionen vælger vi sammen et rigtig godt undersøgelsesspørgsmål at arbejde videre med, og får formuleret hypoteser og planlagt undersøgelser.Dag 2: Lærer/pædagog laver undersøgelser sammen med klassen derhjemme uden naturvejleder.
Dag 3: Lærer/pædagog kigger sammen med klassen på resultaterne af undersøgelsen og forbereder en fremlæggelse for naturvejlederen.
Dag 4: Naturvejlederen kommer på besøg i en dobbeltlektion og hører eleverne fremlægge deres undersøgelser. Naturvejlederen hjælper med at evaluere på processen.
Dag 5: Lærer/pædagog og elever laver sammen en rapport på baggrund af evalueringen, som sendes ind senest 31/10.
