I listen herunder kan du se hvilke aktiviteter, der har udgangspunkt fra Raadvad Naturskole.
Du kan også bruge de foruddefinerede søgninger i venstre side til at finde aktiviteter andre steder eller til specifikke målgrupper. Eller selv vælge dine søgekriterier under "Søg aktiviteter".
Vandressourcer og vandets kredsløb
Vand er nødvendigt for alt liv. Det anslås, at ca. 1 milliard mennesker ikke har rent drikkevand. Vand kan i fremtiden også blive en begrænset ressource i Danmark. Hvad sker der med vandet gennem dets kredsløb fra fordampning til nedbør, overfladevand, grundvand, brugsvand, spildevand og til sidst havvand? Kan vi måle på vandet (fysisk/kemisk), hvor i kredsløbet en vandprøve er taget..? – Det er bl.a. det vi skal prøve.
Eleverne skal studere geografien i oplandet til Mølleåen og måle de kemiske forandringer (surhedsgrad, kalk, ledningsevne, ilt, fosfor, nitrat) som kan spores i regnvand, grundvand (vandværk), stillestående vand (mølledammene), rindende vand (åen), samt i brakvand (udløbet til havet). Aktiviteten går på tværs af naturfagene fysik/kemi, geografi og biologi.
Målgruppe:
8. klasse, 9. klasse, Gymnasie/HFFag/læreplan:
Skolefag: Biologi, Skolefag: Fysik/kemi, Skolefag: Geografi, Skolefag: NaturfagVarighed:
4 timerMål:
Efter aktiviteten kan eleverne:
- Forklare de grundlæggende principper i vandets kredsløb.
- Nævne faktorer som påvirker vandmiljøet.
- Fortælle om Mølleåens opland
- Lave kemiske analyser af en vandprøve og give bud på prøvens oprindelse.
- Måle strømhastighed og vandføring i Mølleåen
- Beregne stoftransport fra land til hav og perspektivere til produktion og bæredygtig udvikling
Aktiviteten kræver at I møder på/med cykel (og cykelhjelm).