I listen herunder kan du se hvilke aktiviteter, der har udgangspunkt fra Raadvad Naturskole.
Du kan også bruge de foruddefinerede søgninger i venstre side til at finde aktiviteter andre steder eller til specifikke målgrupper. Eller selv vælge dine søgekriterier under "Søg aktiviteter".
Biodiversitet - hvem, hvad, hvor og hvorfor?
Diversiteten af økosystemer, arter og gener er forudsætningen for, at naturen kan levere de ydelser, som er grundlaget for vores eksistens og trivsel – nu og i fremtiden. Hvad er biodiversitet, og hvordan måles den? Hvordan er biodiversiteten fordelt i Dyrehaven og på kloden? Eksperter forudser, at biodiversitet i fremtiden kommer til at fylde lige så meget på den globale dagsorden som klimaforandringer. Fremtidens voksne skal kende til biodiversitet og bæredygtighed som en del af FN's Verdensmål.
Sted:
Raadvad Naturskole, Rude Skov NaturskoleMålgruppe:
4. klasse, 5. klasse, 6. klasseFag/læreplan:
Skolefag: Natur/teknologiVarighed:
9:15-13:00
Mål:
Målet er at eleverne bliver fortrolige med begrebet "Biodiversitet". At eleverne kan planlægge og gennemføre en lille biodiversitetsundersøgelse, og kan fremlægge og diskutere observationerne med hinanden i laboratoriet. At eleverne får en forståelse for trusler mod-, og forudsætninger for biologisk mangfoldighed. At eleverne kan perspektivere betydningen af biologisk mangfoldighed fra den danske natur og til den fjerne omverden (arktis og troperne).