Naturskolerne drives i samarbejde mellem Rudersdal Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gentofte Kommune, samt Naturstyrelsen Hovedstaden.
Naturskolernes formål er at supplere folkeskolens og undervisning i naturforståelse med henblik på øget indsigt i samspillet i naturen og samspillet mellem natur og samfund. Kulturpåvirkningen af naturen beskrives og eksemplificeres gennem drift og benyttelse af Naturstyrelsens arealer. Derudover kan Naturskolen i samarbejde med skolerne inddrage skolernes egne lokale naturområder i aktiviteterne.
Naturskolens målgrupper er primært folkeskolens klasser fra de tre kommuner, samt daginstitutioner fra Rudersdal. Desuden laver vi indtægtsdækket virksomhed for andre grupper.
Naturskolerne består pt. af Naturskolen i Raadvad, Naturskolen i Rude Skov, Grevemosehus, samt (i samarbejde med Taarbæk Skole) et havformidlingstilbud i Taarbæk. Vi driver desuden mobil naturskole i lokalområderne omkring kommunernes skoler og Lyngby-Taarbæk kommunes daginstitutioner.
Du kan læse om Naturskolen i Raadvad i denne folder
Eller om Rude Skov Naturskole i denne folder
Og Grevemosehus har naturligvis også sin egen folder her
